Forord.

For at fastholde mindet om foreningen BRUNO´s første 100 år har bestyrelsen fundet det naturligt at få samlet mange af de hændelser, der danner baggrund for BRUNO.

Derfor er det med udgivelsen af denne Krønike i forbindelse med BRUNO´s 100 års jubilæum bestyrelsens ønske, at både nuværende og kommende medlemmer vil have en mulighed for at få et indblik i BRUNO´s historie.

Fra BRUNO´s spæde start for 100 år siden og til nu, har der været op- og nedgang, selskabelighed i god Odd Fellow ånd har altid været i højsædet, og er det fortsat, men BRUNO har også altid været parat til at hjælpe egne medlemmer, og i mange tilfælde rakt en hjælpende hånd uden for Odd Fellow Ordenen

Undertegnede er af bestyrelsen blevet anmodet om og betroet opgaven med at nedskrive BRUNO´s virke i denne Krønike. Det har været interessant og spændende at bladre i de gamle og støvede arkivalier, årene frem til 1967 er omtalt efter dokumenter, breve, Odd Fellow bladet m.v., idet der ikke findes protokoller el. lign., men denne Krønike her giver en kærkommen lejlighed til at erindre og fastholde populære ansigter og deres indsats og ære deres minde.

Sandved, år 2002.

                                                                                             Preben Lund Andersen

                                                                                             formand

Formænd i Bruno i årene 1902 - 2002.

Navnet “BRUNO” har mange tit spurgt om, idet de ikke indenfor Odd Fellow har truffet navnet, men ved stiftelse af foreningen blev den første fastsatte mødedag den 17. maj, dagens navn er Bruno, opkaldt efter en biskop i Würtzburg. Hans fader var hertug Konrad II. Han kom ulykkeligt af dage i 1046, da loftet i en stor slotssal under et gæstebud pludselig styrtede sammen.

De handelsrejsendes skytshelgen er Bruno Fillipo Gaordona, en dominikanermunk og filosof, der blev født i byen Nola i Norditalien i året 1542.

I en alder af 15 år gik han i kloster, han var meget intelligent og her fik han adgang til en masse af datidens skrifter, og det gav ham en helt ny og anderledes opfattelse af universet og livet. Han forkyndte og fastholdt, at jorden ikke var verdens centrum, som man troede dengang, men kun en lille kugle i et uendeligt univers.

Han opfattede verdensbilledet som bestående af bitte små enheder, altså atomer, som han ikke kaldte dem, da man på det tidspunkt ikke kendte deres eksistens, han kaldte dem for myriader, som blev holdt sammen af en altforenende kraft, som var Gud

Han var af den opfattelse, at Gud var den inderste årsag til alt, at Gud var i alt og overalt, og vi skal søge ham i vort eget indre.

Atomernes atom var Gud, altså at Gud og naturen er et, en ganske interessant opfattelse.

Alt dette kunne naturligvis ikke gå an på den tid, og han blev da også anklaget for kætteri og forfulgt overalt, han måtte flygte og rejste i mange år i Tyskland, England og Frankrig og docerede sin digteriske - videnskabelige livsanskuelse.

I 1592 blev han under en rejse til Venezia forrådt og udleveret.

År 1600 brændtes han som kætter på torvet Campo de “Fiori” i Rom, som betyder blomstermarken eller blomstertorvet.

Mange år efter blev han kanoniseret, som det så smukt hedder, altså ophøjet til helgen for de rejsende og handlende.

Der er pudsigt nok rejst et monument af ham i 1880 på Campo Fiori af et antiklerikalt byråd for at drille paven (Pius IX)

Så der står Bruno som en smuk munkestatue i bronze og skuer ud over den evige stad.

Odd Fellow Bladet bragte følgende under Småå Nyheder i sit første nummer i april 1902

Ny forening af Brødre.

I påsken er der her i byen stiftet en ny forening af forretningsrejsende brødre, af hvilke vor Orden tæller en del. Bestyrelsen består af bbr. A. Schümann af loge nr. 7, N. Brixen af nr. 28, og F. T. Steinbeck af nr. 13. Forretningsrejsende brødre optages uden ballot, når de indmeldes ved et medlem, andre brødre kun ved ballot efter forudgående forslag af et medlem. Det første ordinære møde afholdes her i byen pinselørdag den 17. maj. Vi skulle senere komme tilbage til denne nye temmelig eksklusive broderfore-nings formål og påtænkte virksomhed.

I maj bragte bladet følgende under Fra Loger og Lejre

Foreningen Bruno. Den tidligere omtalte nystiftede forening af forretningsrejsende brødre afholdt sit første møde den 17. maj hos Fr. Müller i Søpavillonen.

Først drøftede man foreningens mål og virken og fastsatte et “Reglement” - love findes ikke - for forretningsgangen. Bestyrelsen ønskede sig suppleret med to medlemmer, og den består nu af bbr. A. Schümann, formand, Helgolandsgade 11, N. Brixen, kasserer, Dr. Olgasvej 32, W. Steinmann-Olsen, sekretær, Torvegade 1, F. T. Steinbech, Dr. Olgasvej 43, og Charles Leisner, Engtoftevej 7. Af “Reglementet” anføres følgende: Indtil videre optages som medlemmer kun sådanne brødre af handelsstanden, der i længere eller kortere tid af året er på forretningsrejse. Kontingentet er en krone om halvåret. Møder, som regel med damer, den første og tredie lørdag i hver måned, påklædningen ved møderne er obligatorisk daglig dragt, idet “kjole og hvidt” for herrernes og “silke og fløjel” for damernes vedkommende er strængt forbudt, al gensidig trakteren er ligeledes bandlyst ved møderne, enhver betaler for sig.

Efter denne mere alvorlige del af mødet samledes man om br. Müllers fortrinlige “koldt bord med varm ret”, og såvel her som senere ved kaffen blev der udtalt mange et godt ønske for den nye forenings fremgang og trivsel til gavn for dens medlemmer og til ære for vor Orden. Mange fremtidsplaner fremsattes og drøftedes. Første møde med damer lørdag den 7. juni i Søpavillonen, og eller forlydende vil der blive gjort store anstrengelser for at vise, at det ikke altid er de fine retter, dyre vine og kostbare toiletter, der bevirker, at man kan have glæde og gavn af at dyrke selskabelighed.

Foreningen Bruno vil sikkert snart få samlet alle forretningsrejsende brødre som medlemmer. De nuværende medlemmer er ikke alle bosiddende i hovedstaden, også fra provinserne er der flere medlemmer, og man venter flere endnu, såvel derfra som fra udlandet, navnlig Norge, Sverige og Tyskland.

Dette er foreningens officielle start.

Mødeaktivitet 1902.

Stiftelsen                                    Cafe Helmerhus                         31.03

Første møde                              Søpavillonen                              17.05

Møde med damer                       Søpavillonen                              07.06

Samling i Ørstedparken  - Køretur                                                      05.07

Medlemsmøde                                                                            19.07

Skovtur                                                                                      20.07              

Tivoli med damer                                                                        02.08

Møde for Bbr.                           Søpavillonen                              30.08

Udlevering af vinterprogram        Søpavillonen                              06.09

Sidste sommermøde m/damer     Søpavillonen                              20.09

Lotterispil                                  Cafe du Parc´s                           08.10

“E Bindstouw”                           Cafe du Parc´s                           13.12

Fastelavnsgilde                           “Gimle”                                     22.02    1903

Stiftelsesfest                              Søpavillonen                              04.04

Som det fremgår, har der været stor mødeaktivitet, mødet den 20.09 var torskespisning til kr.1,75 pr. person, børn under 14 år kr. 1,00.

“E Bindstouw” frit efter Blicher, hvilken aften deltagerne skal medbringe håndarbejder, medens der fortælles historier, synges og spilles.

Fastelavnsgilde blev afholdt i fri luft.                                           

                                                 Formandens tale ved “Bruno´s” 50 års stiftelsesfest             den 29. marts 1952 i København, Århus, Odense og                Slagelse, er 2 maskinskrevne A 4 sider, som                                           foreningen er i besiddelse af, der kun kan være   skrevet af br. Ludvig Philipsen, formand fra 1940 til             1946 og igen fra 1952 til 1954

                                                                                       .

Han indleder: Det er ikke muligt gennem forhandlingsprotokollerne at få noget sikkert overblik over foreningens første år, referaterne er lige så indholdsløse og uinteressante som loge protokollerne, til gengæld siger sange og programmer fra sammenkomster noget mere, og man må da ved hjælp af disse og ved egen intuition og igennem et medlemsskab, der strækker sig over mere end halvdelen af foreningens levetid, opstille en sandsynlighedsbetragtning, som i hvert fald ikke kan bestrides, da foreningen ikke nu og for øvrigt heller ikke ved foreningens 40 års jubilæum havde medlemmer, der kunne give nøjagtig besked.

Man må tænke på, at besværlighederne var dengang store for rejselivet, nogle måtte benytte hestevogn for at komme rundt. Rejsende til hest var også kendt, og hestetrukne dagvogne var et meget benyttet rejsemiddel.

At opholdene med så primitive befordringsmidler måtte blive lange, ja ofte strakte sig over flere dage på hver plads siger sig selv, og det er forståeligt, at et nært kammeratskab opstod blandt de farende svende, og at dette udviklede sig til et hyggeligt “privatkomsammen” mellem familierne, når de rejsende vendte hjem.

I talen nævnes gamle br. Schümann som første formand, der efterfulgtes kort efter af br. Damemand-Nielsen, hvilket bekræftes af andre notater, det oplyses ligeledes, at foreningen er startet af 5 rejsende brødre.

I begyndelsen af 1902 traf disse forretningsrejsende bbr., heriblandt br. Charles Leisner tilfældig sammen i en jernbanekupe, og de kom blandt andet til at tale om det forhold, at denne klasse bbr., som følge af deres stilling som rejsende sjældent havde anledning til at besøge deres egne loger.

Br. Leisner fik da den ide at søge dannet en forening (lørdagsloge), som kunne samle forretningsrejsende Odd Fellows, og ved et møde 2. påskedag om formiddagen den 31. marts 1902 samledes så en del brødre hos br. Chr. Mess, “Cafe Helmerhus”, og her blev foreningen stifter og havde 19 medlemmer, alle fra København.

Bruno har fra sin første begyndelse haft til formål, at de rejsende bbr. skulle lære hinanden nærmere at kende, og man mente at bidrage hertil ved at søge familierne knyttet sammen.

Som før beskrevet blev det besluttet, at første mødedag skulle være lørdag den 17. maj.

I flere år florerede disse lørdagsmøder, og godt humør prægede da også altid disse møder, var manden på rejse, kom hustruen ofte alligevel, det var som en stor familie, og br. Leisner var som den egentlige arrangør utrættelig i morsomme påfund. Originale indbydelser og tryksager sendtes ud til medlemmerne, som snart meldte sig fra hele landet, og møder holdtes også af og til ude i provinsen.

Der var fart  over ledelsen og arbejdet, festerne var noget ud over det almindelige, og Bruno´s hittepåsomhed kom i ry både indenfor og udenfor Odd Fellow Ordenen.

Men det må også have været en fryd dengang at arrangere fester, for på den tid var der ikke biografer, der var ikke engang radio i hjemmene.

En indbydelse fra 1906 kalder medlemmerne med familie til Mortensaften hos BURIIS på Nørrevold, traktement gåsesteg med tilbehør, øl og snaps, kaffe, underholdning, æbleskiver og dans til kl. 2, pris pro person kr. 2,00.

Bruno´s julefester blev traditionelle, og år efter år samledes flere og flere gæster blandt medlemmernes fagfæller, også udenfor Ordenen til disse.

Julefesterne fortsatte i så mange år, at medlemmers børn, som havde deltaget også nåede at komme med deres børn.

Men det gik Bruno som så mange andre nye foreninger, tempoet kunne ikke holdes, og da der var gået nogle få år, trådte bestyrelsen tilbage for at gøre plads for nye og friske kræfter.

Men det gik ikke, da året var omme gav man op, og en rekonstruktion af bestyrelsen med enkelte af de gamle kræfter blev foretaget.

Så er vi nået frem til 1909 - 1910, og formanden br. Schümann var afgået ved døden og efterfulgtes af br. Dannemand-Nielsen og senere af br. Angelo Schmidt, som kaldtes den “prægtige”, men udholdende kan han ikke have været, idet han gav op indenfor meget kort tid, fremgår det af et notat.

Så blev kursen lagt om, og br. Leisner som hele tiden havde siddet i bestyrelsen blev valgt til formand.

Man vedtog love, fik forhandlingsprotokol o.s.v. og samtidig ændredes programmet, så det foruden det selskabelige også tog andre hensyn, hvilket bedst kan vises ved at citere lovene om foreningens formål, der skal være: at søge at samle alle forretningsrejsende danske Odd-Fellows, så at disse, ved at lære hverandre nærmere at kende, kan virke til gensidig støtte i det praktiske liv, såvel ude som hjemme.

Man virkede for tilgang af nye medlemmer, støt og roligt gik man fremad med små skridt, ledelsen blev samarbejdet, gik en enkelt bort, søgte man en anden ligesindet.

Bruno´s indsats i årene omkring 1911 - 15 var betydeligt i sagen “Forretningsmæssigt sammenhold indenfor Ordenen” en tanke, som oprindelig blev fremsat af en br. L. A. Jacobsen, br. Leisner tog aktivt del i møder og diskussioner i logerne og på de årlige Odd Fellow møder.

Der blev også startet en hjælpefond, der dog ikke fik nogen større betydning, hvorfor dens beskedne formue i 1916 overførtes til foreningens kasse.

Det selskabelige blev dog ikke glemt, fester og sammenkomster var blevet færre, men ikke mindre humørfyldte.

Efter en henvendelse, meddelte br. Stor Sire den 31. marts 1918 tilladelse til at få årets T.P. udleveret i fremmede loger (årspasord)

I 1920 er Bruno for første gang nævnt i Håndbogen, alle medlemmer med navn, indskuddet 2,00 kr., det årlige kontingent er 2,25 kr.

I 1922 stiger kontingentet til 4,00 kr. + porto.

Hvad Bruno ellers har udrettet, nævnes følgende i forbindelse med afholdelse af 20 års stiftelsesfest.

Håndbogens nu praktiske indretning er sket efter “Bruno´s” anvisning og med Storlogens forstående imødekommenhed.

“Bruno” har ved annoncer i ordensbladet og gennem sin faglige registrering af medlemmerne ofte bragt købere og sælgere i forbindelse med hverandre.

“Bruno” var den, der først af alle slog til lyd for forretningsmæssigt sammenhold inden for Ordenen, ved dels på de årlige sommermøder at lede forhandling om denne sag, og dels ved udsending til logerne landet over og i disse at have ladet indlede diskussioner om samme.

Foruden dette rent praktiske arbejde har “Bruno” gennem årene gjort et andet, men ikke mindre betydningsfuldt arbejde i Ordenens tjeneste, idet dens medlemmer ofte har været pionerer ved fremgang mange steder i landet, ligesom mange unge og yngre mænd ved besøg i foreningen har fået forståelse af, hvad Ordenen er, og søgt ind i den.

At foreningen ved særlige lejligheder inden for Ordenen har ladet høre fra sig, er en selvfølge, og at den udenfor, trods sine noget begrænsede midler, har bidraget til at lindre nød og savn, er ligeså selvfølgeligt.

Af foreningens medlemmer er mange tillidsmænd ude i de officielle handelsrejsende organisationer, ja disses fælles førstemænd er også “Brunoer”.

I al sin faglige tilbagetrukkenhed er “Bruno” måske mere kendt uden for end inden for Ordenen, og det tør siges, at ingen af dens medlemmer har gjort Ordenen skam, også fordi man har nægtet optagelse i foreningen af brødre, som muligvis kunne virke mindre pyntelig på Ordenen. “Bruno” kan nemlig godt holde justits inden for sine rækker, hvad den også har haft lejlighed til at vise.

Da de fleste af Brunos medlemmer ikke ofte kan besøge deres egne loger, kan ingen bedre end de skønne på, hvad det er at tilhøre vor Orden og gennem denne på deres rejser at komme i forbindelse med mange brødre og ved besøg i loger og foreninger føle sig hjemmevant i en fremmed by.

Og det tør vel også siges, at “Brunoerne” er velkomne og velsete overalt, det har ofte været sagt, at de bringer en frisk og gavnlig luftning udefra, og måske er der noget om det.

I det ovenstående er der hverken nævnt tal eller navne, thi sikkert er alle ca. 200 “Brunoer” enige om, at det ikke er statistik og enkelte navne, der skal vises vore ordenssøskende, men et lille indblik i “Brunos” liv og virke.

De nu - ikke helt forgæves - forløbne 20 år fejrer “Bruno” ved en større fest den 31. marts og håber på, at mange af dens venner vil deltage i denne.

Br. s.s. Petrus Beyer fik på dagen overrakt et ukendt beløb til de efter krigen nødstedte Wienerbørn.

Bruno havde en aktiv bestyrelse i denne periode, i 1924 var bestyrelsesrepræsentanter og tillidsmænd følgende:

Den 24. august 1924 skrev Odd Fellow bladet følgende:

To “Bruno-Dage”.

Søndag den 31. august og mandag den 1. september vil der i København blive møder i foreningen “Bruno”, antagelig de største i de 22 år, foreningen har bestået.

I de sidste år har “Bruno” på mange møder landet over samlet sine medlemmer til drøftelse af veje og midler til fremme af sagen: Forretningsmæssigt sammenhold inden for Ordenen. Medens andre har skrevet og talt meget om dette, har “Bruno” arbejdet langsomt, men støt for denne sag, og det meddeles os, at de to mødedage skal betegne afslutning på forberedelserne, som om ikke længe vil fremvise resultater.

Om søndagen samles bestyrelse og provinsrepræsentanterne til et samrådsmøde, senere på dagen vil de københavnske præsidiemænd - en for hver loge - og revisorerne træde til, og så er alle foreningens “embedsmænd” samlede til rådslagning.

Med forventet tilslutning fra alle dele af landet, bliver der om mandagen et stort alm. medlemsmøde, efter hvilket der er besøg i Progres-Logen med efterfølgende brodermåltid.

Vi ved, at foreningen er udmærket organiseret, og at medlemmerne både kollegialt og broderligt føler sig stærkt knyttede til hverandre, og da der, som det er almindelig bekendt, aldrig savnes godt humør og god stemning ved møderne, tror vi at kunne forudsige, at disse to dage vil sætte spor i foreningens historie.

Resultatet af de 22 års forberedelser kan blive, at der skabes et reelt og urokkeligt grundlag til videre og sund udvikling af det forretningsmæssige sammenhold, vil Bruno dermed have skabet sig en hædersplads i vor Ordens historie.

Vi ønsker Bruno held og lykke til et sådant resultat af sit støtte og målbevidste arbejde. Citat slut.

I august 1925 meddelte br. Leisner, at han grundet private forhold agtede at flytte fra København. Dette medførte ifølge lovene, at han ikke kunne blive siddende i bestyrelsen. Da br. Leisners helbredstilstand tilmed i de senere år havde været noget vaklende, ønskede han at benytte de indtrufne forhold til at frigøre sig for et hverv der, som det foregående vil have vist, virkelig var en arbejdsstilling, ikke blot en titel. Foreningen beklager i høj grad ikke at have kunnet bevare br. Leisner som formand i hvert fald til 25 års jubilæet.

Ved br. Leisners fratræden som formand blev han efter enstemmig beslutning af bestyrelsen og repræsentanter udnævnt til første æresmedlem af foreningen Bruno.

Bruno yder i disse år direkte bidrag til mange indsamlinger til fordel for trængende rejsende eller deres efterladte, både bbr. og ikke bbr., og til forskellige institutioner. Også her var br. Leisner initiativets mand med den åbne hånd og det varme hjerte. Han nøjedes ikke med de bidrag, han kunne skaffe til veje inden for foreningens kreds, men indsamlede til tider betydelige beløb af anden vej. Da der ved en indsamling til fordel for en nødstedt br. indkom et større beløb, end man havde brug for, besluttedes det med det overskydende som grundlag at danne “Ophjælpningsfonden,” hvis formål er at hjælpe Bruno-brødre med rejsekort og en mindre sum i diæter, når bbr. efter uforskyldt pladsledighed ikke har midler til atter at begynde at rejse. “Brunos” medlemmer såvel i København som i provinsen har vist megen interesse for denne sag, hvorved man gentagne gange har kunnet yde god og værdifuld støtte.

Tiltaget med “Forretningsmæssigt Sammenhold” mødte modstand, Odd Fellow Bladet skriver således den 12. september 1926.

Adskillige prominente personligheder ser en fare for Ordenens etiske vækst og arbejde og, navnlig for provinsbyernes vedkommende, en fare for Ordenens anseelse inden for borgerskabet, som man vil vide, har spørgsmålet om det forretningsmæssige sammenhold vist sig i besiddelse af en usædvanlig livskraft, idet det endnu hører til dagens brændende spørgsmål. I enkelte loger har man vel forsøgt en løsning, men endnu venter det på sin endelige løsning. Br. Leisners arbejde for denne sag har ikke været uden betydning, men han vil sikkert være den første til at indrømme, at den er overordentligt vanskelig at løse på en for alle parter tilfredsstillende måde. Det er vist i virkeligheden således, at sagen løser sig selv, der hvor sindelag og omstændigheder er den gunstig, men at den ikke kan løses ud fra en vedtægtsmæssig ordning. Men alene det, at denne sag har været en interessevækker af høj rang og givet mange bbr. lejlighed til med iver at tage del i diskussioner, må være en tilfredsstillelse for dens utrættelige forkæmper.

Efter br. Leisner, trådte br. Chr. Halmind (4) til som formand, han var i 1913 valgt som sekretær i bestyrelsen som afløser for br. R. H. R. Toxen-Helms (32).

Bestyrelsen arbejdede også i de år med tanken om “Fagsedler” og fremsatte forslag om at udgive Håndbogen hvert andet år med et fagregister, men det blev afslået af Stor-Logen.

Så gik en enig bestyrelse ind for at Bruno skulle udarbejde et fagregister for Ordenen til uddeling blandt Bruno brødre og andre brødre, som måtte have interesse, men på grund af svigtende støtte, blev sagen dog ikke gennemført.

Senere har enkelte loger taget tanken op og udarbejdet logefagregister.

I 1925 vedtoges, at kun brødre af tredje grad kan optages som medlemmer, hensigten hermed var at fastslå, at kun forretningsrejsende bbr., som var i besiddelse af en vis modenhed og erfaring i ordenssager kunne optages i en kreds, som udadtil repræsenterede såvel forretningsverdenen som Ordenen, og som ved deres færd landet over kommer til at virke som en slags pionerer for begge.

Brunos julefest i 1926 blev ledet af br. P. Madsen (2) assisteret af br. F. Borup (3), som i mange år har påtaget sig dette store arbejde, det var som sædvanlig en smuk fest med god tilslutning, brødre og søstre havde venligst betænkt med gaver til tombolaen, som blev udsolgt og gav et overskud på 200,00 kr., som gik til Ophjælpningsfonden.

Ved 25 års jubilæet er medlemsantallet over 300, omtrent ligeligt fordelt mellem København og provinsen.

I forbindelse med jubilæet modtog foreningen en sølvkæde med fløjte fra Odense Brunoklub, fløjten anvendes også i dag ved åbning af en Bruno fest.

Broder næstformand Steinmand Olsen har siddet i bestyrelsen siden foreningen blev stiftet, kassereren har gennem den langt overvejende del af dette tidsrum været broder Viggo Reinecke (21).

Broder Cantor (7) og br. Steinbeck havde været medlemmer siden foreningens start.

Det nævnes, at Brunos opgave foruden de oprindelige fastlagte selskabelige formål i særlig grad er ophjælpningsfonden og pladslister.

Endvidere oplyses, at afdøde br. Stor Sire Petrus Beyer og nuværende br. Stor Sire gentagne gange har udtalt sympati og interesse for Brunos arbejde.

I 1929 forsøgte foreningen gennem en artikel i Odd-Fellow Bladet at påkalde broderskabets opmærksomhed.

Bruno forsøger dette af tre veje:

1.   Ved at samle III. grads bbr., som er forretningsrejsende eller driver agentur for egen regning, så at bbr. lærer hverandre nærmere at kende og kan være til gensidig støtte i forretningslivet.

2.   Gennem Brunos ophjælpningsfond ved at støtte medlemmer, for hvem det efter pladsledighed kniber med atter at komme i gang, og ved efter evne at “tænde lidt lys”, hvor forholdene er særlig vanskelige.

3.   Gennem Brunos pladsliste, der i tidens løb har skaffet adskillige bbr. arbejde.

 

Man skulle tro, at disse opgaver havde let ved at samle alle bbr., som er forretningsrejsende eller driver agentur, som før nævnt, og Bruno har da også gennem de økonomisk vanskelige år, som vi forhåbentlig har passeret, formået at holde sit medlemsantal (ca. 300 bbr.). Men sidste år gik vi 3 medlemmer tilbage, og det er ikke den vej, vi skal, om vore opgaver vedblivende skal kunne lykkes. Vi skal frem i medlemstal. Den økonomiske side af sagen kan de allerfleste komme over. Ved indmeldelsen betales 5,00 kr. til ophjæplningsfondet. Det årlige kontingent er kun 4,00 kr., hvoraf også en del går til ophjælpningsfondet, og ved vore medlemsmøder, som altid er meget gemytlige, og som særlig tjener til fremme af punkt 1, får sammen - Bundet af stave. Ligesom sammenholdet bør være en selvfølgelig pligt for os som bbr., således betragter de handelsrejsende den gode kollegialitet som et af de første bud i lærebogen.

Alligevel ved bbr., og da særlig de forretningsdrivende, at det er nødvendigt af og til at slå til lyd for en sag, selv om den er god, ellers stagnerer sagen.

Ingen bbr. indenfor de forretningsdrivendes kreds kan være tjent  med, at Brunos sag står stille, derfor slår vi til lyd for “Sagen” og beder bbr. slutte sig til Bruno.

Foreningens medlemmer, og ganske særlig vore repræsentanter og tillidsmænd over hele landet, vil ikke blot gerne modtage indmeldelser, men vil også gøre et arbejde for at fremskaffe tilgang til den gode sag, som de selv støtter.

Broderligst i V. K. og S.

Chr. Halmind,

Formand for Foreningen Bruno

Br. formand Chr. Halmind har anmodet mig om at føje en redaktionel efterskrift til ovenstående opfordring til Ordenens rejsende bbr., og det gør jeg gerne.

Foruden de tre af Br. fmd. nævnte foreningsmæssige opgaver, der på forhånd turde være sikre på enhver rejsende broders interesse og støtte, har Bruno også ordensmæssige opgaver, hvis rette løsning har stor betydning. Jeg skal antyde enkelte af disse.

1.   Bruno bbr. har således den opgave at være besøgende bbr. Denne opgave er med stor dygtighed og forståelse blevet løst af adskillige Bruno-bbr., således er foreningens æresmedlem, br. stor-repr. Charles Leisner en landskendt og skattet foredragsholder, og i den senere tid har br. Borup holdt et udmærket foredrag om “regaliernes symbolik” i et stort antal loger. Besøg af en Brunobroder bør altid være ensbetydende med “et pust udefra og et ord indefra” - en sang, et recitativ, et foredrag, en munter fortælling, en oplevelse o. lign., alt dette kan berige et logemøde.

2.   Bruno-bbr. har fremdeles den opgave at være beredende bbr., at være Ordenens pionerer på steder, hvor der endnu ikke findes nogen organisation, og overfor de enkelte, som skønnes at være egnede for I.O.O.F. Ja, som befordrere og Ordenens gode vækst har Bruno-bbr. en stor opgave.

3.   Bruno-bbr. har ligeledes den opgave at være behjælpelige bbr. Hvad det vil sige, kan ikke forklares bedre end med en henvisning til afdøde br. Vilh. N. - “Den sag må vi have Vilh. N. til at tage sig af” var en hyppig vending i de dage, dag br. Vilh. N. god og glad endnu færdedes iblandt os. Og det var mange “Sager”, der blev betroet Vilh. N., og altid udførte han dem med iver og troskab. Når lodsedler skulle afsættes, bestillinger samles - altid var br. Vilh. N. behjælpelig. Til sådanne behjælpelige bbr. har Ordenen altid et arbejde at give. Det er ulønnet, men alligevel, det lønner sig, det lønner sig.
Se, det var nu tre ordensopgaver som naturligt tilhører Bruno-brødrene. Der kunne nævnes endnu flere, og jeg skal gerne nævne dem ved anden lejlighed. Men vi vil slutte vor lille efterskrift med en kraftig opfordring til alle rejsende bbr. om at indmelde sig i Bruno, så at den i stadig vækst kan løse sine gode foreningsmæssige og ordensmæssige opgaver, der, som br. fmd. meget rigtigt siger, alle falder ind under kategorien Odd-Fellowship i praksis.

                                                                                                          Red.

Bruno alfabetet.

I tilslutning til den redaktionelle efterskrift til br. formand Chr. Halminds artikel om Bruno i Odd-Fellow bladet for søndag den 11. august d.a. har vi udarbejdet efterfølgende fortegnelse over Bruno-opgaver, som vi har ordnet alfabetisk og derfor kaldt Bruno alfabetet, som vi håber Bruno-brødre vil læse med interesse.

Chancer. Som rejsende brødre har medlemmerne af Bruno de største muligheder for at vejre en eller anden chance, der meddelt til pladslisten kan komme en trængende broder til nytte.

Dagspressen. De fleste rejsende køber blade og aviser. Finder en Bruno-broder en eller anden artikel eller forretningsmeddelelse eller omtale af Ordenen eller en broder, så bør det være en opgave at sende bladet vedkommende udklip til eventuel anvendelse.

Enkehjem. Det må være en naturlig opgave for Bruno engang at rejse et enkehjem. En forening vokser med sine opgaver. Selv om der er en lang vej fra 2,00 kr. til 200.000,00 kr., så er det dog de første 2,00 kr., der danner begyndelsen. Begynd derfor på at danne et enkehjemsfond.

Frimærker. Hvis alle Bruno-brødre ville samle deres korrespondances brugte frimærker, kunne der ved salget af disse indkomme en smuk sum årlig til ophjælpningsfondet.

Giro-konto. Bruno har selvfølgelig sin girokonto. Hver gang en Bruno broder har gjort en særlig god forretning, sender han på en giro blanket en daler til ophjælpningsfondet.

Initiativ. Er der nogen, der bør vide, hvad initiativ betyder i det praktiske liv, turde det vel være medlemmerne af Bruno. I virkeligheden rummer dette ene ord alle opgaver. Den, der endnu ikke har taget initiativet til en eller anden sags løsning, har endnu ikke gjort den personlige indsats, der bør være konsekvensen af medlemsskab. 

Kalender. Hvert år udsender Bruno sin kalender, der er en mægtig indtægtskilde for ophjælpningsfondet, idet alle de firmaer, som Bruno brødrene har forbindelse med, har annoncer deri.

Medlem. En selvfølgelig opgave: hvert medlem skaffer nyt medlem.

Noter. En selvfølgelig opgave: “Notér, hvad der sker, notér, hvad du ser”.

Ordensmærket. Intet Bruno-brev uden ordensmærket.

Pladslisten. Pladslisten er kammeratskabets kursliste. har du været med til at hæve kursen ?
Rejse. At rejse er at opleve. Deri er en af livets store opgaver.

Sammenhold. At holde ubrydeligt sammen er den store bærende opgave.

Taler. At være Bruno-broder bør være ensbetydende med at være en god taler. Her gælder det: Øvelse gør mester.

Ungdommen. Bruno-brødrene er ungdommens sande venner, derfor støtter de ungdomsforeningen og skolefondet med årlige bidrag.

Valgsprog. Brunos valgsprog er: Altid vågen, altid villig, altid venlig. Der ligger tre hovedopgaver.

Ydelser. At begrænse sine egne nydelser er at forøge sin evne til større ydelser. En meget stor opgave.

Ære. En selvfølgelig opgave: at gøre Bruno ære.

Øre. Mange bække små gør en stor å. Din øre bliver slægtens krone.

                                                                                                          Red.

Kære br. redaktør Arndal.

Med den største interesse har jeg læst Deres artikel “Bruno alfabetet” i Odd-Fellow bladet for søndag den 10. november, og jeg siger Dem tak for, at De ofrer “Bruno” så mange og gode tanker.

Idet jeg går ud fra, at i hvert fald størstedelen af de brødre, som er medlemmer af Bruno, også har læst Deres artikel, ønsker jeg dog herved at betone for vore medlemmer, at de fremsatte tanker udelukkende skyldes Dem, idet der, indtil jeg i formiddags læste Deres artikel, intet var mig bekendt om dens fremkomst eller dens indhold.

Jeg fremfører dette af den grund, at Deres artikel berører flere emner, som endnu aldrig har været drøftede indenfor “Brunos” kreds, og medlemmerne har dog et rimeligt krav på at vide noget om, hvad bestyrelse og formanden planlægger inden dette kommer frem for broderskabet.

De fleste af Dem anførte opgaver for “Bruno” er jo, for at bruge Deres eget udtryk “selvfølgelige”, og “Bruno” har kun grund til at takke Dem for, at De fremhæver og indskærper, at medlemmerne bør bidrage til disse opgavers løsning.

Enkelte punkter må jeg dog kommentere

Enkehjem. Bruno har hidtil udover sine gennem lovene bestemte samlende og selskabelige formål koncentreret sit arbejde om Ophjælpningsfondet. Nu har de sået et nyt frø, tiden vil vise, hvad deraf vokser op.

Giro-konto har Bruno hidtil ikke haft, men man skal jo følge med tiden, særlig hvis det kan støtte ophjælpningsfondet.

Kalender  har Bruno ikke udsendt. En fast ufravigelig regel indenfor Bruno (bortset fra jule tombolaen) er denne ikke at “Blokke” medlemmerne direkte eller indirekte, heller ikke for annoncer.

Ungdommen. Den yngste generation (børnehjemmet i Roskilde) får sit årligt bidrag, ungdomsforeningen “Fremtiden” ligeledes. Der kan måske også blive udvej for skolefondet.

Hvis Bruno gennem disse liniers fremkomst opnår, at brødrene endnu en gang læser Deres smukke og tankevægtige artikel “Bruno alfabetet” resulterer deraf, at Brunos formål atter bringes bbr. for øje, og det vil måske lette de nuværende Bruno-brødre arbejdet med hver især at skaffe Bruno blot eet nyt medlem.

København den 11. november 1929.

Broderligst i V. K. S.

Deres

Chr. Halmind

Formand for Foreningen “Bruno”.

Den 19. september 1930 afgik br. Dannemand Nielsen ved døden i en alder af næsten 72 år. Broderen begyndte omkring 1893 sin egen engrosforretning i Damekonfektion og havde indtil krigen i 1914 ødelagde den, en anset virksomhed. Herefter handlede broderen dels for egen regning dels gennem agentur indtil 1928, hvor han holdt op med at rejse, i alle disse år lagde broderen et stort arbejde i Bruno.

Den 24. marts 1931 afgår br. formand Chr. Halmind ved døden, få dage før sin 59 års fødselsdag.

Han er beskrevet som en nidkær og trofast br. i sin loge nr. 4 Progres og en varm fortaler for Bruno, og navnlig virksom for Brunos Ophjælpningsfond.

Dønningerne af den arbejdsløsheds bølge der skyller hen over menneskeheden i tredverne kunne også mærkes inden for Ordenen. Bruno forsøgte at skaffe beskæftigelse for de rejsende bbr. dels ved Pladslister i Odd Fellow bladet og ved foredrag at rejse en bevægelse med forbillede fra “Odd Fellowrat” i Tyskland, i 1932 var der i 19 loger på Sjælland og Lolland-Falster dannet Udvalg for Arbejdsledighed.

Den 22. november 1932 indbød bbr. Arthur Andersen, Martin Hansen loge nr. 49 og M. Mejnder udvalgene til et fællesmøde i Palæet, for at finde en fælles arbejdsform. Der blev dannet et fællesråd med håbet om, at bevægelsen med tiden ville brede sig til Fyn og Jylland. der oplyses, at br. storsire ser venligt på tanken, udfra hans devise: Arbejde indadtil i Ordenen.

I 1931 nævnes erhvervsrådene, spiren til logernes erhvervsudvalg, som var et stående udvalg i logerne indtil 18. januar 1997.

I 1932 er ophjælpningsfondens formue kr. 6.767,25 + et løbende lån på kr. 1.482,50, i 1938 er formuen steget til kr. 10.967,82.

30. oktober 1932                                                          3. juli 1932

Årene før 1930 var rige på selskabelige sammenkomster, men medlemstallet dalende. en egentlig vækst begyndte først under br. formand Ch. Rønnebæk.

Fra en skrivelse af 5. februar 1939 fremgår det, at kontingentet er 4,00 kr., indskud er 5,00 kr. Fra ophjælpningsfonden har været udlånt 4.182,50 kr.

I julen 1938 uddeltes 500,00 kr. fordelt med 150,00 kr. til københavnske brødre og 350,00 kr. til brødre af provinsloger.

Foreningens medlemstal er 248.

I 1940 tiltrådte br. Ludvig Philipsen som formand

Under hans formandsskab blev julelegaterne organiseret, og der blev i 1940 uddelt ialt 7.000,00 kr. til ældre trængende medlemmer, der uddeltes fra 50,- til 100,- kr. pr. ansøger.

Begravelseskassen, som br. Philipsen længe havde syslet med, fandt sin løsning i 1945, hvor kapitalforholdene tillod, at alle daværende medlemmer uanset alder og uden noget indskud automatisk blev sikret en begravelseshjælp på 300,00 kr., dette trådte i kraft 1. januar 1946. Br. Philipsen skriver, det kan med de nuværende pengeforhold synes et forholdsvis lille beløb, men erfaringerne har vist, at hjælpen er en meget kærkommen håndsrækning for de efterladte, og tager man det ringe kontingent til begravelseskassen på 6,00 kr. årligt i betragtning, må man vel alligevel undre sig over, at der kan ydes et så stort beløb (citat slut).

Det fremgår ligeledes, at loge nr. 6 Eureka i disse år havde over 50 medlemmer i Bruno

I perioden 1946 - 50 var br. Gundel formand, trods mindre godt helbred viste han foreningen stor interesse, men kræfterne slog ikke til, og så måtte yngre kræfter til, og br. Åge Johansen blev formand, men allerede efter 2 år måtte han på grund af udvidet rejsevirksomhed nedlægge hvervet.

November 1949                                                             Oktober 1949

I 1952 bliver br. Ludv. Philipsen igen formand, br. Åge Johansen næstformand, br. Elith Grese sekretær, br. Strack kasserer, br. M. Vikbjerg arkivar, og br. Ejnar W. Knudsen Slagelse repræsentant for provinsen.

Det var den siddende bestyrelse ved Brunos 50 års stiftelsesfest, som afholdtes 29. marts 1952 i København, Århus, Odense og Slagelse samme aften med samme program. Foreningen havde 355 medlemmer, formanden udtrykte i sin tale et ønske om et medlemstal på 400 og en forhøjelse af begravelseshjælpen til 500,00 kr.

Det er de første 50 år om Bruno

I årene frem til 1967 har det ikke været muligt at finde oplysninger om foreningen, bortset fra annoncer om afholdelse af generalforsamlinger og fester.

Fra 1967 har foreningen regnskaber og løsbladsprotokol, hvad der måske var før den tid er gået tabt ved branden i Palæet den 7. april 1992, men intet var registreret, så det er umuligt at fastslå, hvad der kan være gået tabt, men en omtalt forhandlingsprotokol for perioden april 1937 til januar 1967 er forsvundet.

Fra ovennævnte regnskab fremgår det, at medlemstallet pr. 1. januar 1966 er 398, der er i årets løb optaget 52 nye medlemmer, medens der har været en afgang på 18 bbr., heraf 11 bbr. der er afgået ved døden, så medlemstallet pr. 1. januar 1967 udgør 432 medlemmer.

Der har været afholdt generalforsamling og bestyrelsesmøder, tillige familieaftner med andespil samt sommerudflugt til Skotterup kro.

Brunos samlede formue var pr. 31/12 1966 kr. 63.417,07, hvilket var en fremgang på kr. 7.442,17.

Der var ydet kr. 3.200,00 i begravelseshjælp.

Fra bestyrelsen forslå forslag om forhøjelse af begravelseshjælpen fra kr. 400,00 til kr. 500,00 uden kontingentforhøjelse og gældende fra den 1. januar 1968.

Forslaget blev vedtaget.

Br. formand Rich. Bundgaard, br. kasserer H. C. Hansen, br. revisor J. Østergaard blev genvalgt, de øvrige bestyrelsesmedlemmer er næstformand Mads Poulsen, sekretær Poul Henriksen, arkivar Karl Ejnar Pedersen og Werner Hansen fra foreningen i Slagelse.

I generalforsamlingen deltog 40 brødre.

Efter generalforsamlingen, som blev afholdt i palæet i 1. sals lokaler, blev serveret koldt bord for kr. 12,50.

Søndag den 28. maj 1967 afholdtes kombineret sommerudflugt og 65 års stiftelsesfest på Hotel Marina i Vedbæk med 84 deltagere.

Br. storsire og br. d.d.s.s. Jørgen Nielsen med frue deltog som gæster i festen.

Der blev serveret det store kolde bord, kuvertpris til kr. 25,00.

Ved generalforsamlingen den 24. februar 1968 valgtes br. Knud Kristoffersen loge nr. 6 til kasserer, hvilket han bestred til generalforsamlingen den 4. april 1992, hvor han ikke ønskede genvalg. Den 13. marts 1993 udnævntes broderen til æresmedlem.

Den 27. maj 1968 foregik sommerudflugten på Øresund med flagskibet “Scania”, turen kostede kr. 5,00, det store kolde bord kr. 14,05 excl. drikkevarer, dette var den første af talrige ture på Øresund.

På generalforsamlingen den 1. marts 1969 valgtes br. Angelo Brun ind i bestyrelsen, og ved konstitueringen til næstformand. Fra 1987 til 1988  konstitueret formand og 11. marts 1995 udnævnt til æresmedlem, i 1969 valgtes også br. Arvid Rasmussen ind i bestyrelsen og ved konstitueringen til arkivar, hvilket han bestred til generalforsamlingen 4. april 1992. Den 13. marts 1993 udnævntes broderen til æresmedlem.

I 1969 var medlemstallet 476, og dansen efter det årlige andespil foregik sammen med Ungdomsforeningen Fremtiden, idet de havde foredrag med efterfølgende dans samme aften. Musikeren var engageret af Ungdomsforeningen, der var en særdeles livlig underholdning og dans.

Den 1. juni 1970 deltog 114 i sommerudflugten på Øresund, men generalforsamlingen var kun besøgt af 21 bbr., familieaften med andespild havde 64 deltagere, det laveste i 9 år.

Den 27. februar 1971 besluttede generalforsamlingen at ændre lovene, således at bestyrelsen ved simpel majoritet kan optage enhver, som er aktiv III grads broder af I.O.O.F., ordet “forretningsrejsende” udgår.

Teksten i lovens § vedrørende hjælpekasse ændres tilsvarende.

Et forslag om optagelse af Rebekkasøstre nød ikke fremme.

Generalforsamlingen besluttede i 1972, at Ophjælpningsfonden ændres til Bruno´s dispositionsfond, der efter bestyrelsens skøn kan anvendes til forskellige formål, herunder at yde midlertidig støtte til medlemmer.

Begravelseshjælpen forhøjes fra 600,00 kr. til 700,00 kr. pr. 1. januar 1973 uden kontingentforhøjelse.

Bestyrelsen beslutter, at br. kasserer får udbetalt 200,00 kr. pr. år til dækning af telefon m.v., samt at foreningens 70 års stiftelsesdag ikke fejres.

Der uddeltes 3 julelegater á 200,00 kr. til Bruno bbr.

Den 21. maj 1973 afholdt foreningen sin årlige sommerudflugt, som gik til Slagelse, hvor den besøgte loge 35 Concordia, d.v.s. Brunos afdeling.

Kørslen foregik med DSB dansevogn fra Københavns Hovedbanegård kl. 16.55 med ca. 50 deltagere, sammen med deltagerne fra Slagelse et selskab på ca. 90.

Der belv serveret koldt bord for kr. 25,00, øl og spiritus til Øresundspriser, musikalsk underholdning og dans til kl. 23.00.

I 1974 afholdtes generalforsamlingen i Odd Fellow Bygningen, Kong Georgs Vej 41, Frederiksberg.

Medlemstallet var 480, det var ikke lykkedes at nå det magiske tal på 500 medlemmer.

Det blev vedtaget at forhøje begravelseshjælpen til 1.000,00 kr., og samtidig forhøje det årlige kontingent til foreningen fra 6,00 kr. til 8,00 kr., og kontingentet til begravelseskassen fra 8,00 kr. til 15,00 kr. + et tillæg på 2,50 kr. for hvert dødsfald pr. 1. januar 1975.

Efter generalforsamlingen blev der serveret smørebrød til en pris af 17,00 kr. + 2,00 kr. til betjening, en br. gav cognac til kaffen, og en anden gav senere champagne.

Det var en god og meget hyggelig generalforsamling, og stemningen var som vanlig god.

Sommerturen maj 1974 gik til loge 69 Frederik d. III Frederikssund.

Der blev serveret koldt bord til 27,00 kr. excl. drikkevarer, musikalsk underholdning og dans, den sædvanlige Bruno, d.v.s. god stemning var tilstede, men madmæssigt var det en skuffelse, der deltog 63 incl. damer, og kun 3 Bruno bbr. af ialt 17 fra loge 69 mødte op.

I 1975 ændres lovene i begravelseskassen, så aldersgrænsen for optagelse er 60 år, brødre der indmeldes i foreningen Bruno, og ved indmeldelsen ikke er fyldt 55 år, bliver automatisk medlem af begravelseskassen, bbr. der er fyldt 55 år kan, om ønskes, blive medlem mod at betale 25,00 kr. pr. år for det antal år, der er indtil det fyldte 60. år.

Det var undersøgt hos forsikringsselskabet Baltica om tegning af en gruppelivsforsikring for medlemmerne, og den kunne tegnes for en årlig præmie pr. medlem for 232,00 kr. med en udbetaling på 10.000,00 kr. ved død, dog kun for medlemmer der ved indtegningen ikke er fyldt 60 år.

Der blev fra 2 brødre udtrykt tvivl om foreningens begravelseskasse var lovlig.

Sommerudflugten skulle gå til loge 99 i Fåborg efter et forslag fra deres tillidsmand, men det blev for dyrt, så turen gik igen ud på Øresund med 82 deltagere.

På bestyrelsesmødet i 1976 umiddelbart før generalforsamlingen oplyste kassereren, at der var ca. 100 bbr. i kontingent restance.

Af formandens beretning fremgår det, at pr. 1. januar 1976 er medlemstallet 505. Foreningens formue er på kr. 123.969,90.

Andespillet den 20. november 1976 i Palæet med 58 deltagere gav et underskud på kr. 276,60, men det var en god aften med fin stemning.

75 års stiftelsesfest afholdtes umiddelbart efter generalforsamlingen den 2. april 1977 i Odd Fellow Palæet, der var middag med damer kl. 18.00 bestående af Rispilaf m/ kogte og stegte fiskefileter, rejer og karrysauce - hvidvin.

Sprængt kalkun med grøntsager - rødvin.

Rubinsteinkage med portvin eller cherry.

Kaffe med cognac eller likør.

Kuvertprisen 135,00 kr., foreningen gav et tilskud på 50,00 kr., så kuvertprisen blev 85,00 kr. Det fremgår ikke, hvor mange der deltog, men formanden beklagede sig over ringe deltagelse til foreningens arrangementer ved generalforsamlingen i 1978. Hvor br. Bjarne Bruun-Pedersen (28) valgtes som revisor, og br. Arentoft (49) blev udnævnt til æresmedlem, idet han ikke ønskede genvalg som revisor, hvornår han blev valgt vides ikke, men regnskabet fra 1966 er signeret K. Arentoft.

Sommerturen maj 1979 gik til Slagelse, på gruppebillet 20,00 kr. pr. person, koldt bord á 50,00 kr., øl og spiritus til sundpriser, underholdning og dans med deltagelse af 29 fra København og 26 fra Slagelse.

Andespil blev aflyst dette år, da tilslutningen var for ringe.

I år 1980 blev både sommertur og andespil aflyst, men bestyrelsens årlige tur med damer på Øresundsbåden blev gennemført den 10. november.

Ved årets slutning var medlemstallet 468 bbr., på generalforsamlingen 7. marts 1981 rejstes spørgsmålet igen om medlemsskab for Rebekkasøstre, men dette blev afvist, kontingentet steg fra 8,00 kr. til 12,00 kr.

Ved 80 års stiftelsesfest afholdt i Palæets Ovenlyssal med deltagelse af 80 personer incl. gæster, der blev serveret koldt bord med varme retter 85,00 kr., der var musikalsk underholdning og dans. Der havde været tanker om at afholde festen på d´Angleterre, Håndværkerforeningen eller en Oslo-Weekend tur, men disse arrangementer var for dyre, men bestyrelsens udflugt ville finde sted på Sømod i Charlottenlund eller på d´Angleterre. Sidstnævnte sted nødvendiggjorde en mindre betaling fra bestyrelsen.

Medlemstallet var 470, formuen kr. 260.205.19.

Fra 1984 steg indmeldelsesgebyret til 10,00 kr. - kontingentet i begravelseskassen til 20,00 kr. + 4,00 kr. for hver afdød udover 6, og begravelseshjælpen steg til 1.500,00 kr.

I 1985 var modtaget brev fra Fondsregistret, som meddeler, at foreningen Bruno ikke er omfattet af registreringspligt og dermed ikke skal indsende regnskaber til fondsregistret, medlemstallet er 525, begravelseskassens formue kr. 201.561,00, samlet formue kr. 364.400,00.

På generalforsamlingen i 1986 blev det besluttet at udvide bestyrelsen med et medlem fra provinsen, og br. Svend Pagh fra Slagelse blev valgt for 2 år, deltagelse var 15. brødre.

Den 17. august 1987 konstitueres br. næstformand Angelo Bruun til formand efter br. formand Richardt Bundgaards død. Det blev vedtaget, at br. kasserer Knud Kristoffersen fremover skulle have udbetalt kr. 1.500,00 til dækning af udgifter til lokale, befordring m.v. første gang for regnskabsåret 1987. Omkostningerne indeksreguleres.

Weekenden 11. og 12. december 1987 samledes hele bestyrelsen og revisor med hustruer på Kullaberg 12 personer, værelsesudgifter kr. 3.210,00.

Pr. 31. december 1987 havde 538 medlemmer betalt til foreningen og 485 til begravelseskassen.

Den 27. februar 1988 valgtes br. Ervin Bjelstrand (95) til formand og br. Arne Schich (1) til sekretær.

Br. Frank Møller (86) foreslår, at bestyrelsen gør PR-arbejde for foreningen, og at antal af fester forøges.

Under br. Ervin Bjelstrands formandsskab blev foreningens love kraftigt revideret, herunder blev alt, der ligner velgørenhed sløjfet, da det var en opfattelse, at hjælpearbejde skulle alene være et logeanliggende, Bruno skulle koncentrere sig om at være en selskabelig forening, hvortil der er knyttet en begravelseshjælp. Ligeledes blev begravelseskassens love revideret, og fra 1. januar 1990 blev begravelseshjælpen kr. 2.000,00 stigende hvert år med kr. 500,00 indtil max. kr. 4.000,00 i 1994.

I 1990 blev br. Erik Bæk (23) valgt som formand, idet br. Ervin Bjelstrand ikke ønskede genvalg.

Bestyrelsen gik i tænkeboks bl. a. med hensyn til 90 års jubilæumsfest.

Til generalforsamlingen 4. april 1992 var der indkommet følgende forslag fra br. Svend Pagh (106).

Bestyrelsen består af 5 medlemmer, hvoraf mindst 1 medlem vælges blandt medlemmer, der er bosiddende udenfor distrikt A + B, forslaget blev enstemmigt vedtaget af 29 fremmødte brødre + fuldmagter.

Det medførte, at for første gang i Brunos 90 årige historie, skulle der vælges et bestyrelsesmedlem udenfor København, br. Preben Lund Andersen loge 83 Broen blev foreslået, og da der ikke var andre forslag, blev jeg erklæret valgt, som arkivar. Jeg var ganske ukendt med foreningen og var først blevet medlem 2 dage før, idet jeg fejlagtigt kun havde været medlem af lokalforeningen i Slagelse. Nøglen til arkivskabet fik jeg ikke, idet den afgåede arkivar ikke var tilstede, det blev aftalt, jeg skulle have den mandag aften den 6. april ved et logebesøg i nr. 4 Progres, men det lykkedes heller ikke. Tirsdag morgen hørte jeg i radioen, at Odd Fellow Palæet brændte, så jeg ved ikke, hvad arkivet evt. indeholdt.

Den årlige generalforsamling i 1993 blev afholdt i Odd Fellow Gården “Tax” i Bagsværd.

Af formandens beretning fremgår det, at der ikke var økonomisk grundlag blandt medlemmerne for at holde en større 90 års fest, eftersom den måtte holdes udenfor Palæet.

Ligeledes fremgår der, at med valg af ny kasserer var regnskabet omlagt til EDB, det havde desværre voldt visse problemer.

Br. ex-kasserer Knud Kristoffersen (6) og br. ex-arkivar Arvid Rasmussen (49) som udtrådte af bestyrelsen sidste år, efter mere end 30 års virke blev udnævnt til æresmedlemmer og fik Brunos nål - De tre Kædeled gennemtrukne med en merkurstav, omkranset af egeløv.

Da br. sekretær Arne T. Schick efter 5 år ikke ønskede genvalg, blev jeg valgt som sekretær.

I 1995 blev begravelseskassens love kraftigt revideret, det væsentlige var, at kassen ændres til en kollekt, d.v.s. det Bruno-brødrene yder til kassen sker ved indsamling.

Bestyrelsen godkendte love for lokalforeningen Bruno Vestsjælland pr. 31. januar 1997, og besluttede samtidig, at ældre medlemmer som kun var i lokalforeningen skulle bevare denne status, hvis de ikke ønskede medlemsskab af hovedforeningen, men alle indmeldte efter 31. januar 1997 skal være medlem af hovedforeningen.

I 1998 forhøjes begravelseshjælp til kr. 4.500,00, og der blev nedsat et ad hock udvalg på 2 medlemmer, br. Erik Bæk og br. Preben Lund Andersen til at planlægge og forestå foreningens 100 års jubilæum.

Ved den årlige generalforsamling den 17. marts 2001 valgtes jeg som formand efter 9 år i bestyrelsen, idet br. Erik Bæk af helbredsmæssige grunde ikke ønskede at fortsætte.

Brunos 100 års dag fejres lørdag den 20.april 2002 kl. 1730 “Grand Park” Ørnumvej 6, 4220 Korsør.

Indbydelsen blev udsendt den 23. februar 2001, hvilket har resulteret i antal? tilmeldinger. Af programmet fremgår det, at der vil være: velkomstdrink, festmiddag (3 retter med vin ad libitum), underholdning ved Kgl. solister, overrækkelse af donation til br. s.s. Hans Pedersen, kaffe - cognac eller likør. Dans til br. Torben Rønhoffs orkester, natmad. Pris pr. person kr. 200,00.

Påklædning Smoking/mørkt tøj.

Af ovennævnte må det fastslås, at Bruno stadig kan samle medlemmerne til selskabelighed til rimelige penge.

Bruno har et medlemstal på ca. 600 og en samlet formue på ca. kr. 1.500.000,00.

Foreningen har i årenes løb haft klubber i Slagelse, Odense og Århus.

Klubben i Odense blev stiftet den 4. februar 1927 af br. ex-formand Chr. Leisner, som i august 1925 flyttede til Odense, den er senere ophævet på et ukendt tidspunkt.

Klubben i Århus er stiftet den 14. februar 1927 og er ligeledes ophævet på et ukendt tidspunkt.

Klubben i Slagelse blev stiftet den 10. januar 1932 på foranledning af br. J. C. Christensen med 15 bbr. fra nr. 35 Concordia.

Br. Oluf Hansen var foreningens første formand i omtrent 9 år, men måtte nedlægge sit hverv på grund af sygdom, herefter blev br. Einar Knudsen formand, derefter følgende:

Den 31. januar 1997 blev foreningens egne love stadfæstet og godkendt under navnet “Lokalforeningen Bruno Vestsjælland”.

Foreningen havde pr. 31. december 2001 174 medlemmer fordelt på logerne nr. 9 - 35 - 60 - 66 - 76 - 83 - 106 - 107 - 111.

Disse logers kontaktbrødre udgår bestyrelsen.

Lørdag den 12. januar 2002 fejrede foreningen 70 års fødselsdag med 134 deltagere i logebygningen i Slagelse.